Længe før Kanarieøerne var kendte i historisk forstand, var de kendt som det Mytiske Land på den anden side af Herkules Søjler, Gibraltar Strædet, mod det Mørke Hav. Paradis, de "Elysianske Marker" og Hesperides Haver blev ofte placeret her af klassike forfattere.
En af de første pålidelige rapporter omkring de Kanariske Øer kom fra Pliny, som i det 1. århundrede, fortalte om en ekspedition sendt af Juba, Kongen af Mauritanien, der havde bragt en gigantisk hund med hjem som souvenir for hans eventyr. Disse majestætiske frygtindgydende indfødte jagthunde kan stadige findes på øerne, hvor de kaldes "verdinos" eller "bardinos" alt efter hvilken ø, man befinder sig på.
Det er næppe overraskende at de første legender og historier omhandler Tenerife, også kendt som "Nivaria", da synet af en enorm snebeklædt vulkan, der rager højere op end skyerne og er synligt milevis fra, må have været et imponerende syn for datidens søfarere.
GUANCHES
Indtil den spanske erobring, som fandt sted i det 15. århundrede, var ørne beboede af Guancherne, muligvis af Nord Afrikansk herstamning, som levede i stenalderen. Der var dog tegn på en mere avanceret kultur at se i deres religion og håndværk.
Guancherne klædte sig i skind og der er ingen beviser på at de beherskede sejleriets kunst.
De begravede deres døde med megen omsorg efter at have mumificeret dem med yderst effektive teknikker og de viste yderst fin sans for kunst i deres dekorationer. De arbejdede mest med ler, men deres spyd, "añepas", brugte spidser af lavasten.
Mange fortidige forfatter, og også enkelte nutidige, mente at Kanarie Øerne var de synlige rester af det forsvundne Atlantis og at Guancherne var efterkommere af Atlas. De var sønner og sønnesønner af beboerne på det Atlntis der gik en tragisk skæbne i møde.
Teorien, selv om der ingen beviser er for den, bliver dog støttet af at, Guancherne ikke vidste hvordan man sejlede og at der ingen kontakt var mellem øerne, selv om de var synlige øerne imellem.
Disse teorier nævner også den enorme størrelse af de indfødte - hvis der skal tilskrives noget sandhed til disse teoier, var der giganter et normalt syn på disse øer.
En af de første pålidelige rapporter omkring de Kanariske Øer kom fra Pliny, som i det 1. århundrede, fortalte om en ekspedition sendt af Juba, Kongen af Mauritanien, der havde bragt en gigantisk hund med hjem som souvenir for hans eventyr. Disse majestætiske frygtindgydende indfødte jagthunde kan stadige findes på øerne, hvor de kaldes "verdinos" eller "bardinos" alt efter hvilken ø, man befinder sig på.
Det er næppe overraskende at de første legender og historier omhandler Tenerife, også kendt som "Nivaria", da synet af en enorm snebeklædt vulkan, der rager højere op end skyerne og er synligt milevis fra, må have været et imponerende syn for datidens søfarere.
GUANCHES
Indtil den spanske erobring, som fandt sted i det 15. århundrede, var ørne beboede af Guancherne, muligvis af Nord Afrikansk herstamning, som levede i stenalderen. Der var dog tegn på en mere avanceret kultur at se i deres religion og håndværk.
Guancherne klædte sig i skind og der er ingen beviser på at de beherskede sejleriets kunst.
De begravede deres døde med megen omsorg efter at have mumificeret dem med yderst effektive teknikker og de viste yderst fin sans for kunst i deres dekorationer. De arbejdede mest med ler, men deres spyd, "añepas", brugte spidser af lavasten.
Mange fortidige forfatter, og også enkelte nutidige, mente at Kanarie Øerne var de synlige rester af det forsvundne Atlantis og at Guancherne var efterkommere af Atlas. De var sønner og sønnesønner af beboerne på det Atlntis der gik en tragisk skæbne i møde.
Teorien, selv om der ingen beviser er for den, bliver dog støttet af at, Guancherne ikke vidste hvordan man sejlede og at der ingen kontakt var mellem øerne, selv om de var synlige øerne imellem.
Disse teorier nævner også den enorme størrelse af de indfødte - hvis der skal tilskrives noget sandhed til disse teoier, var der giganter et normalt syn på disse øer.
Kommentarer