Mad og Typiske Produkter

Maden og typiske produkter fra Kanarieøerne er generelt det besøgende på Tenerife, ved mindst om. Det traditionelle er et meget simpelt køkken, men med med en yderst god smag. Her findes lidt for enhver.


FISK
Fisken er fantastisk god på Tenerife. Oftest simpelt forberedt. Mange gange er den kogt og smagt til med olivenolie, vineddike og stærke peberfrugter og/eller den typisko moj. Denne måde at tilberede fisken på kaldes her "sancochado".
Der findes mange varianter af Mojo (se evt længere nede), men den mest udbredte til fisk er en Mojo, der kaldes for Mojo Verde (grøn dipsauce) og ingridienten, der giver den smag er koriander. Den grønne farve kommer dog fra persille eller "cilantro". En virkelig god sauce til fisk såvel kogt som grillet.

En ef de gode fiskearter man spiser meget hernede pga sit fine hvide kød er samas (link til fiskearter på Tenerife http://big-game-fishing-tenerife.blogspot.com/search?q=snapper) . Men der bliver også spist mange andre fisk. Som f.eks. tun, der forefindes overalt i Tenerifes farvande, og som oftest bliver serveret grillet.

KØD
I kødafdelingen må "Carne Fiesta" (festkød) og "Ropa Vieja" (gammelt tøj) naturligvis nævnes. Begge retter man bruger meget i lokale restauranter og mange gange serveres dette også på de forskellige festivaler rundt omkirng.

Gedekød er noget meget lokalt og kan fås i alle afskygninger. Kanin spises også meget af de lokale. "Conejo en Salmorejo" er nok den mest kendte kaninret og bliver, som de fleste fiskeretter, serveret med "Papas Arrugadas" - de små salte kanariske kartofler som man spiser med skrællen på.

DESSERTER
Kanariske desserter findes der mange af, men af de bedre kan nævnes, "Huevos Moles" - æg, sugar, kanel og citronskal. Eller "Bienmesabe" (det smager mig godt) - mandelpasta/sauce og hvedemel.

Mange af de lokale desserter bliver serveret med palmehonning. En honning der for det meste kommer fra La Gomera. Palmehonningen er oprindeligt fra La Gomera og man må følge en yderst speciel process for at få honningen (faktisk en slags harpiks), som de lokale fra La Gomera også bruger til deres lokale snaps Gomeron.


OSTE
Friske gedeoste bliver tit serveret som en slags hors d'ouvre til hovedretten. Ostene fra Kanarieøerne er ved at genvinde deres gode renomé og har vundet flere priser i internationale konkurrencer.

Indtil 40erne - 50erne var der store horder af kvæg på Tenerife og ostene blev som oftest lavet på en blanding af mælk fra køer, geder og får.

Nu omdage er gedeostene dominerende, men der findes stadig masser af oste der er blandet med mælk fra køer. Skal i prøve en af de lokale oste, som er rigtig god, så prøv "Queso Arico". "Queso Arico" er fra Tenerife, men en anden god ost er "Queso Majorero", som stammer fra Fuerteventura.

MOJOS
"Mojos" er et ord der efter al sandsynlighed stammer fra det portugisiske, men er de typiske saucer fra Kanarieøerne. Ikke alle saucer kaldes for Mojos. Det er kun dem der originelt stammer fra Kanarieøerne, der kaldes for Mojos.

De to mest kendet er "Mojo Picon" og "Mojo Verde".

Mojo Verde er en lokal sauce baseret på koriander og bruges for langt det meste til fiskeretter.

Mojo Picon, er den noget stærkere udgave, der er baseret på stærk paprika og hvidløg. Mojo picon bør altid komme på bordet til de kanariske salte kartofler "Papas Arrugadas".

Selvom det er de mest kendte findes der mange slags. F.eks mojos lavet af safran, mandler og ost.

GOFIO
Det lokale mel. I gamle dage var det normalt at morgenmaden bestod af varm mælk med Gofio. Lidt ligesom en kakao, men at kakaoen er gofio. Utrolig mange af de ældre lokale bruger stadig denne form for morgenmad og mange forældre bruger en smule gofio i små børns sutteflaske når de giver dem mælk.

Gofio kan egentlig laves af alle former for korn, men det mest normale er at den er lavet af majs eller en blanding af majs og hvede.

Gofioen er ved at komme på mode igen og findes nu blandt andet i is og flere forskellige desserter.

Kommentarer