Generel Information


Tenerife er den største af de syv øer, der udgør De Kanariske Øer og ligger i midten af øgruppen mellem Gran Canaria og Lanzarote & Fuerteventura.

Tenerife ligger godt 300 km fra den afrikanske kyst og ca 1.300 km fra det spanske fastland.

Øen har en overflade på 2.034 km2 ( ikke meget større en Lolland Falster) og er trekantsformet, med Teides mægtige top, der troner i midten med sine 3.718 meters højde. Det højeste punkt i hele Spanien.

Tenerife er en vulkan ø, der oprindeligt opstod for ca. 7 mio år siden ved at Teno (vestkysten), Anaga (Nordlige del) og Adeje (syd) rejste sig fra havet og dannede punkterne for den trekantsform Tenerife har. Det er en udbredt misforståelse at Teide dannede Tenerife. Først senere bliver de tre tidligere nævnte punkter forbundet og Teide opstår.

Det kuperede øterræn og den store variation i klimazoner har produceret mange forskellige landskaber og former, fra Teides Nationalpark til de lodrette flotte klippeformationer i Los Gigantes. Ørkenagtige områder i syd med en fauna der ikke behøver megen regn, dale af tropisk og subtropisk karakter, områder med Laurbærskove (laurel) i Anaga og Tene, og flotte nåletræsskove.

Kommentarer